©  Foto:

Hejsager Fodboldgolf

Fodboldgolf er et sjovt og underholdende spil, hvor alle kan deltage uden at du behøver nogen boldkundskaber.

Hajsager Fodboldgolf

Fodboldgolf går i al sin enkelhed ud på at sparke bolden i hul på færrest mulige spark. Hvor køllen er udskiftet med dit ben og golfkuglen med en fodbold og så er hullet 60 cm i diameter, hvor bolden skal sparkes i. På den enkelte bane kan der være forhindringer, hvor bolden skal under-, over-, igennem-, højre eller venstre om. Banen har 18 huller af forskellige længder og sværhedsgrader. Ved nogle baner vil der være kortere vej eller “smuthuller” i forhindringerne, for de mindre børn inden bolden skal sparkes i hul.

Hejsager Fodboldgolf tilbyder en 18-hullers bane, hvor der er rig mulighed for at udfordre hinanden og have en hyggelig dag sammen. Der er en stor overdækket terrasse med grill, hvor man kan nyde sin medbragte mad og drikkevarer (ved anvendelse af grillen medbringes eget kul). Det er også ved den overdækkede terrasse I finder boldrummet samt toiletfaciliteter.

Parkering: Der er mulighed for parkering. Ved parkeringspladsen står der små trækvogne, som man kan tage med rundt på banen.

Afhentning af bolde: Ved den overdækkede terrasse afhentes de bolde som man skal bruge. Det er også her betalingen foregår. Når man er færdig med at bruge boldene lægges de på plads, på boldhylden.

Betaling: kan ske kontant eller via mobilepay - når entreen først er betalt kan I spille lige så mange runder benene kan klare!

Fodboldpool og Petanque: Du kan også prøve kræfter med fodboldpool og petanque. Fodboldpool er reglerne de samme, som ved pool spillet, den eneste forskel er at kuglerne er byttet ud med 16 fodbolde.

 

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish