Historisk Dagsudflugt

Dagsbesøg med rundvisninger i Christiansfeld og Haderslev inklusiv frokost og kaffe med Luther Lagkage.

Offentlige ture 17/4 - 2/5 - 26/5 - 5/6

Rundvisning til steder i de to byer, der afspejler reformationens betydning.

Tag med på en historisk rejse tilbage til Reformationens arnested i Danmark. Haderslev, som betegnes som Nordens Wittenberg, var rammen om indførelsen af Reformationen i Danmark i 1526 – 10 år før resten af kongeriget. Hør om hvordan hertug Christian, den senere Christian d. III, gennemførte Reformationen i Haderslev. Få indblik i Reformationens betydning for det enkelte menneskes liv. Oplev historiens vingesus, når turen går forbi Haderslev Domkirke, Hertug Hans Kirke, Klosteret og andre steder med forbindelse til Reformationen.

I UNESCO-byen Christiansfeld fortælles om den tjekkiske reformator Jan Hus, som paven beordrede brændt som kætter på bålet i 1415. Jan Hus var 100 år før Luther også modstander af afladsbreve, og prædikede på modersmålet (tjekkisk). Det var netop Jan Hus´s tilhængere, som senere blev forenet i Brødremenigheden. På rundvisningen i Christiansfeld vises eksempler på, hvorledes Reformationen afspejler sig i byen, som Brødremenigheden grundlagde i 1773.

Det er muligt at starte både i Christiansfeld og Haderslev, programmerne er som følgende alt efter hvor man vælger at starte:

Start i Christiansfeld
Varighed: 5 timer og 30 minutter + bytur

  • Guidet byvandring, Christiansfeld varighed: 90 min (kl. 10.00 - 11.30)
  • Frokost på Brødremeninghedens Hotel og mulighed for at købe honningkager og gå rundt
    i Christiansfelds specialbutikker. Varighed: 90 min (kl. 11.30 - 13.00)
  • Kørsel til Haderslev. Varighed: 15 min (13.00 -13.30) (man er ansvarlig for egen transport og
    byvandringen starter præcis)
  • Guidet byvandring, Haderslev. Varighed: 90 min. (13.30.-15.00)
  • Kaffe og Luther Lagkage på Hotel Norden og mulighed for at opleve og shoppe i Haderslev
    Historiske Handelsby (fra kl. 15.00)

Start i Haderslev
Varighed: 5 timer og 30 minutter + bytur

  • Guidet byvandring, Haderslev varighed: 90 min (kl. 10.00-11.30)
  • Frokost på Hotel Norden og mulighed for at opleve og shoppe i Haderslev Historiske
    Handelsby varighed: 90 min (11.30 -13.00)
  • Kørsel til Christiansfeld varighed: 15 min (13.00 -13.30) (man er ansvarlig for egen transport og
    byvandringen starter præcis)
  • Guidet byvandring, Christiansfeld varighed: 90 min. (13.30-15.00)
  • Kaffe og Luther Lagkage på Brødremeninghedens Hotel og mulighed for at købe honningkager
    og gå rundt I Christiansfelds specialbutikker (fra kl. 15.00)

Book din tur allerede i dag:
Christiansfeld Centret
79 79 17 73
centret@christiansfeld.dk
eller
VisitHaderslev
73 54 56 30
bureau@visithaderslev.dk

Åbningstider

17/04/2017 - 17/04/2017 Mandag 10:00 - 15:00

Pris

billet

450.00 DKK

Del denne side

Opdateret af:

VisitHaderslev bureau@visithaderslev.dk
 

Kontakt

Adresse

domkirkepladsen 2
6100 Haderslev

Telefon

+45 73545630

Fakta

  • Type

    • Rundvisning
    • Historie
    • Den Gode Historie

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.48717426926
Latitude : 55.249750469394