Haderslev Lysfest 2018

Da det få dage før den 4. maj stod klart, at der ingen officielle festligheder ville være i 1950, tog oberst Gabel-Jørgensen sagen i egen hånd. Haderslev Kaserne blev ramme om et sceneri, som trods det interimistiske arrangement fik meget større værdi, end oberst Gabel-Jørgensen havde forestillet sig – en ny tradition var opstået.

Siden da har Haderslev Lysfest været et naturligt samlingspunkt for tusindevis af borgere til at markere årsdagen for Danmarks Befrielse med lysfestens budskab om fred, frihed og forsoning.

I 2014 tog Haderslev Kaserne og Haderslev Kommune en fælles beslutning om at indlede et tæt samarbejde omkring en fornyelse af lysfesten. Dette skulle ske i respekt for de traditioner, der i gennem årene var opbygget omkring lysfesten.

Lysfesten er tilført et spektakulært lysshow samt en række arrangementer, der på forskellig vis berører højaktuelle sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. For selvom 1945 - især for yngre generationer - synes meget fjernt, så er budskabet om fred, frihed og forsoning stadig lige aktuelt.

Med et deltagertal på 10.000 fremstår Haderslev Lysfest i dag som en af Danmarks største markeringer af 4. maj - det havde oberst Gabel-Jørgensen næppe forestillet sig dengang i 1950.

Se programmet for 4.maj på www.haderslevlysfest.dk

Åbningstider

04/05/2018 - 04/05/2018 Torsdag 15:00 - 23:00

Pris

Entré

Gratis

Del denne side

Opdateret af:

VisitHaderslev bureau@visithaderslev.dk
 

Kontakt

Adresse

louisevej 2
6100 Haderslev

Telefon

+45 73545630

Fakta

  • Type

    • Store lokale begivenheder
    • Foredrag
    • Show
    • Musik
    • Historie

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.4880917834634
Latitude : 55.254200255905