Er du vild med gløgg?
Så kan du nu blive ekstra ”Gløgglich”, når der inviteres på rundtur til byens udskænkningssteder, som serverer gløgg i mange forskellige udgaver og med forskelligt tilbehør fra fredag d. 26. november og de efterfølgende fredage, d. 3., 10. og 17. december.
Her vil der være mulighed for at komme i det helt rigtige julehumør og opleve den hyggelige markedsstemning, når gløggen nydes ved en af boderne på gløggruten.
Som minimum har alle Gløgglich rutesteder åbent hver fredag fra kl. 10.00 – 18.00 – og de fleste steder har også udvidet gløggsalg på de øvrige dage i december.
Tag hele turen rundt og find frem til din favorit-gløgg.
Du kan besøge disse steder på din tur:
- Skøtts Kaffebar på Gravene
- Restaurant M.A.D tæt ved Gravene
- Bar de Ville tæt ved Gravene
- Vinspecialisten på Storegade
- Cafe Kridt ved Gravene
- Søster Is på Jomfrustien
- Buchs Vinstue på Nørregade
- Igormet på Apotekergade
- Ras på Torvet
- Bolig Bohéme på Apotekergade