Guidet turoplevelser i Haderslev

At tage familien med på en guidet turoplevelse, kan være en god måde at starte sin ferie på. Der er guidede ture for enhver smag, nogle mere aktive end andre. Find den tur som passer bedst til dig og din familie og køb dine billetter allerede nu. Vi har lavet en oversigt med 10 guidet turoplevelser i Haderslev Kommune.  

 

1) Oplev Haderslev Domkirke & den gamle bydel:

Hver mandag kl.10.00 - 11.30 fra 1. juli til 31. august

Haderslev er en levende by, hvor hvert gadehjørne gemmer på nye, spændende fortællinger. Se den imponerende Haderslev Domkirke, der knejser sig over Haderslevs hustage. Tag med vores guide ned gennem de brostensbelagte gader i den gamle bydel, hvor 9.april filmen er optaget. Se det gamle Torv med de velbevarede huse helt tilbage fra 1500-tallet, som i dag pulserer af liv. Få fortællingen om det historiske Hansborg Slot, et firefløjet renæssanceslot og arkitekten Von Oberberg eller den smukke slotsvandmølle som i dag er indrettet som teater.

Mødested: Indgangen til Haderslev Domkirke. Pris: DKK 50,- Billetter købes på www.booksonderjylland.dk 


2) Besøg Bryggeriet Fuglsang:

Hver onsdag kl.13.00 fra 1. juli til 31. august

Vores guide har fået lov til at låne nøglen til Haderslevs imponerende øl-bryggeri Fuglsang. Tag med ham rundt på bryggeriet og bliv klogere på hvordan de laver deres øl og malt. Se hele processen fra kornet ankommer til bryggeriet, videre til det bliver renset og ind i de store spirekasse. Se flaskerne blive tappet og malten pakket i sække. Undervejs på denne tur vil du få brugt alle sanserne også smagssansen når turen slutter med Fulgsang øl eller Fuglsang sodavand. For de små er der en Brygmester konkurrence med spørgsmål undervejs, som slutter med et flot Brygmester Diplom. 

Mødested: P-pladsen foran bryggeriet. Pris: DKK 50,- Billetter købes på www.booksonderjylland.dk 

 

3) Haderslev i Børnehøjde:

Torsdage 11. juli, 18. juli, 25. juli, 1. august og 8. august 

Tag med vores guide på en rigtig familietur! Besøg 3 af Haderslevs attraktioner; Det Røde Vandtårn, hvor du kan tage med helt op i toppen – hvis du tør! Arkæologi Haderslev, hvor du kan lege som de gjorde i gamle dage og StreetDome hvor du kan prøve kræfter med den indendørs klatrevæg. Turen slutter med en feriepose til alle deltagende børn. (bedst for børn i alderen 6-12år) 

Pris 50kr per person. Billetter købes på www.booksonderjylland.dk 

Vil du lære at stå på skateboard?

Når "Haderslev i børnehøjde" slutter starter Skateboard Skolen på StreetDome. Har du deltaget i Haderslev i børnehøjde, kan du ved fremvisning af vores billet tilkøbe 45 minutters undervisning + 1 times skateboard kørsel til 100kr per person (normalpris 150kr). Bemærk, denne aktiviteter er for de børn der er 8år eller opefter.  

 

4) Aftentur med Vægterne:

Hver tirsdag og torsdag uge 26 til uge 36

I mange danske købstæder opstod der i 1300-tallet forskellige vagtordninger, der skulle sørge for ro og orden i gaderne om natten og forhindre og bekæmpe ildebrande. Følg vægterne – Hør vægterversene og de spændende historier om Haderslev, ” Den gamle Hertugby” i Danmark.

Vægtergangen starter ved Domkirken kl.20.30 og varer ca. 1 time. Voksne 30kr og børn (0-14år) er gratis. Betales ved start.  

 

5) Bag dit brød på Sillerup Mølle:

Hver tirsdag i juli  (10.00 - 13.00) er der guidet rundvisning i møllen og brødbagning for børn. 

Sillerup Mølle er en af de største og bedst bevarede vindmøller i Danmark, og er stadig den dag i dag i drift. Kom og se det gamle møllehåndværk i funktion. Du vil kunne se hvordan møllen formaler korn til mel, og hvordan brødet bliver bagt i møllerens ovnhus. Smag til sidst på det færdigbagte brød. Alle sanserne er i brug, når du besøger denne historiske tidslomme. 

Pris: voksne DKK 70,- og børn DKK 40,- som betales ved indgangen. 

 

6) Guidet rundvisning på Tørning Mølle:

3. - 10. - 17. - 24. og 31.  juli 2019 er der guideture kl. 14.

5 onsdage i juli måned kan ENKELTPERSONER og FAMILIER tilmelde sig en guidet tur på Tørning Mølle.

Turen går over borgbanken, hvor engang Tørning Borg lå fra 1200 til 1597, og du hører om de drabelige kampe der har udspillet sig mellem de Slesvigske grever og hertuger og de danske konger bl. a. Valdemar. Her møder du også de mere end 200 år gamle træer i parken. Du kommer også ind i den 6 etager høje mølle opbygget gennem århundreder og senest i 1208 til 12 efter branden, og som dengang var Europas mest moderne mølle. Du får historierne om magtkampene mellem herredsfogederne og møllerne op gennem tiderne og meget mere.

Turen tager ca. 1½ time og koster 50 kr. pr voksen og børn under 15 år i følge med voksen kommer gratis med. Billet købes på www.acturepark.dk 

 

7) Kom tæt på F16 jagerne ved Fighter Wing Skrydstrup:

4. juli/11. juli/25. juli/1. august/8. august

Fighter Wing er hjemsted for den danske styrke af F16 jagere og hele området udgør 856 hektar. Det svarer til mere end 1.700 fodboldbaner! Kom med ind bag hegnet til en guidet rundtur på den militære flyvestation og oplev livet på den militære flyvestation og oplev livet på en militær arbejdsplads.

Rundvisningen foregår i bus med en guide, som fortæller om flyvestationens spændende historie. Første stop er tæt på startbanen, hvor du kan få et glimt af F16 jagernes daglige take-off. Der er action og det larmer! Så husk at holde dig for ørerne, når flyene suser forbi. Du kommer også helt tæt på et F16 fly, så du kan udforske den højteknologiske maskine og det seje udstyr, som piloterne til dagligt arbejder med. 

Indholdet på turen varierer efter hvilke operative opgaver Fighter Wing har den pågældende dag. Anbefales fra 7 år. 

Pris: voksen DKK 149,- og børn (7-14år) DKK 75,-. Køb billetter på www.acturepark.dk (billetsalg lukker dagen før). 

 


8) Tag på tur med Tørning Expressen:

4. juli, 18. juli, 1. august, 15. august, 16. oktober, 17. oktober

Vi kører både med veterantog og hestevogn og sejler med dambåden Dorothea. Veterantoget kører fra Haderslev Vest kl.12.00. I Hammelev stiges om til hestevogne til Tørning Mølle. Guidning og fortælling. Der bydes på sandwich, varme pølser og drikkevarer. Hestevognen fortsætter igennem Teglholt til Christiansdal. Igennem statsskoven vil guiden fortælle om naturnær skovdrift - og urørt skov. I vil nu gå til fods til anløbsbroen ved Damende. Herfra sejles der retur til Bispebroen.

Prisen for en samlet rundtursbillet - alt inkl. 340kr og 165kr for børn. Rundturen i alt på ca. 5 timer. Billetter købes på www.booksonderjylland.dk 

 


9) Rundvisning Gram Slot:

Kom til rundvisning hver lørdag kl. 11.00.* Mødested på slottet.

En rundvisning på Gram Slot omfatter en spændende tur rundt på slottet og på den tilhørende avlsgård Gramgård.
Undervejs fortæller vi om stedets historie, om landbruget, om Sanne og Svend Brodersens køb af slottet, deres planer og visioner for Gram Slot samt de igangværende projekter, der altid er på et stort gods. Sidst men ikke mindst fortæller vi også om slottets spøgelse, den gale grevinde, Anna Sophie Schack.

Det er også muligt for grupper at bestille rundvisning alle dage i ugen.

*Ved større arrangementer såsom julemarked på Gram Slot er rundvisningen kl. 10.00 aflyst. Er du i tvivl kontakt os på 74 82 00 40 (tast1).

Pris uge 27-32: Voksen 60,- kr. børn mellem 3-12 år 25,- Pris uge 33 og frem: Voksen 75,- kr. børn mellem 3-12 år 25,-

Børn under 3 år gratis
Varighed: 1½ time
Rundvisningen foregår på dansk.
Ingen forudbestilling. Ingen min. antal personer.
OBS! Kontant betaling eller MobilePay


10) Ghostwalk på Gram Slot:

Fredage kl.20.30*

Når mørket sænker sig over det gamle slot, bliver fortiden levende. Fra kælder til kvist, sætter vi levende lys op for at jage skyggerne på flugt, mens vi går rundt og fortæller om de grever og grevinder, der har boet på Gram Slot og spredt skræk og rædsel blandt tjenestefolkene. Vi fortæller også om nogle af de uforklarlige hændelser, der er sket de sidste par år. Turen tager ca. 1 time.

*Ved større arrangementer såsom julemarked, fester eller andet på Gram Slot er ghostwalken aflyst. Er du i tvivl kontakt os på 74 82 00 40 (tast1).

Voksen 60,- kr. børn mellem 3-12 år 25,-
OBS! Kontant betaling eller MobilePay
Ghostwalken foregår på dansk
Tilmelding er nødvendig på tlf. 74 82 00 40 (tast 1)


11) Familieomvisning på Ehlerssamlingen

Kl. 11.00 onsdage og torsdage i ugerne 28,29,30 og 31

På familieomvisningerne vil vi gå på opdagelse i Louis og Margrethe Ehlers livsværk og kigge nærmere på en masse sjove, sære, flotte og mærkelige genstande. Huset er fyldt med ting og fyldt med historier. På omvisningen fortæller museumsinspektøren om det vi ser på, men man må stille alle de spørgsmål man vil undervejs. Entrébilletten gælder også Slesvigske Vognsamling på Simmerstedvej og til Von Oberbergs Hus, som ligger lige ved siden af Ehlers Samlingen og netop har åbnet en spændende udstilling i kælderen, hvor man kan dufte renæssancen. Billetten gælder i 30 dage, så den giver hele 3 museumsoplevelser at krydre sommerferien med. 

Tilmelding skal ske på tlf. 74347817 eller nstm@haders.... Der er plads til 20 personer på hver omvisning. Omvisningen er gratis når entré til museet er betalt. Børn er gratis, men kun ifølge med voksne. 

 

12) Guidetilbud i Gram Lergrav

Hver dag kl. 11.00 - 16.00 frem til 25. august

Lergravens guider tager i mod alle gæster og hjælper dem med at grave efter fossiler og finde ud af, hvad der dukker op af den 10 mio. år gamle havbund midt inde i Sønderjylland. 

Pris: DKK 50,- for besøg i lergraven fra 6år. Voksne kan købe en kombi-billet til DKK 80,-, der også inkluderer museet. Museet er gratis for børn u. 18 år. 

 

Del denne side

} //-->