Gå til indhold
©  Foto:

Irokeserhytten

Hytte med plads til 40 sovende gæster tæt på Slivsøen og i gåafstand til Vilstrup strand. Der er et stort køkken og 3 badeværelser til rådighed.   

Stor lejrhytte tæt på Slivsøen, som kan lejes

Syd for Haderslev ud til kysten ligger Irokeserhytten, som er en lejrhytte der udlejes. Den ligger i naturskønne omgivelser, i gå afstand fra Vilstrup Strand. Grunden er på 4550 m2, og er omkranset af skov.

I salen er der borde og stole til 50 personer, så hvis du mangler et sted at holde en fest eller et andet arrangement, er Irokeserhytten et oplagt valg. Salen har også en brændeovn, hvis du skulle få brug for den. Du har også mulighed for at sove i hytten, da her er 40 sovepladser fordelt på 4 rum med 8 køjesenge, og 2 rum med hver 4 køjesenge. Der er 3 badeværelser med bruser, og det ene badeværelse er handicapvenligt. Køkkenet er indrettet med 2 komfurer/ovne, et køleskab, en fryser, en industriopvaskemaskine samt service, glas, bestik m.m til 50 personer. 

Det er ikke en rigtig hytte, hvis ikke der er en bålplads, så det er der selvfølgelig. Her har du rig mulighed for at lave mad over bål, snobrød eller bare hygge omkring det. Derudover er der etableret terrasser med havemøbler m.m., og der er også mulighed for at opstille telte på de grønne arealer omkring hytten.

Find more inspiration here: