Gå til indhold
©  Foto:

Julemarked på Kvistgården

Kom og besøg et yderst hyggeligt og intimt mini-julemarked

Lørdag den 20. November kl.10.00 - 16.00 & Søndag den 21. November kl.10.00 - 15.00

Det er et julemarked med masser af charme og de har sat en ære i at udvælge lokale kreative sjæle, som stiller op med hver deres unikke produkt.

På julemarkedet vil der være julepynt, juledekorationer, keramik fra fruBoysen, vin fra BayMartin og øl fra Oelelsker. Stevelt Bigaard kommer forbi med mjød og honning, og Virkevaerk laver smukke håndlavede blomster i papir og hængende plantekugler. 

For at skabe den helt rigtige julestemning, kan der købes vafler, æbleskiver, gløgg, kaffe og saftevand, som kan nydes i cafeen eller foran pejsen.
Så tag familien med på Kvistgården og oplev den fantastiske stemning og mærk julefreden sænke sig.

Som noget nyt vil der i år være et kreativt værksted for de mindste. Hvor der kan laves julegaver til f.eks. bedsteforældrene. 

Kvistgården kan følges på facebook og Instagram @kvistgården33 Her vil også løbende komme opdateringer ang. Julemarkedet.