skip_to_main_content

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Dyk ned i den sønderjyske arkæologi.

I det store arkæologiske museum i Haderslev kan du opleve nogle af de fineste arkæologiske fund fra den sønderjyske muld - bl.a. Danmarks ældste grav, prægtige våbenfund fra Ejsbøl Mose og dele af Hansborg Slot fra midten af 1500-tallet. 

Det store museum afløste det ældre museum, der åbnede i 1914. På området blev der dengang skabt et frilandsmuseum med historiske gårde og bygninger fra Sønderjylland, bl.a. en sjælden stubmølle.

Gå på opdagelse i den fascinerende sønderjyske oldtid, købstaden Haderslevs historie og kig ind i de historiske huse på museet. Museum Sønderjylland står for arkæologien i hele Sønderjylland, og ofte vil du kunne se de nyeste arkæologiske fund udstillet på museet.