Shelters ved Aarø Strand

Photo: VisitHaderslev
Overnatning
Naturlejrpladser
Kun 50 meter fra stranden kan du finde ly i de to nybyggede shelters på Aarø Havn.
Address

Aarø 0

6100 Haderslev

De to nye shelters på Aarø Havn ligger ca. 100 meter fra færgen inde på en plads, der bliver brugt som oplægningsplads til både af Aarø Fiskerne. På grund af brandfare er det ikke tilladt at tænde bål, men der findes en flytbar grill på stedet og forhandlinger er igang omkring opsætningen af et bålfad. Indtil da kan bålhytten ved havnens grillplads benyttes.

Man kan finde offentligt toilet og bad på havnen, som kan bruges mod en mindre betaling.

Shelterne er først til mølle og der kan ikke reserveres plads.

Aarø Havn er det perfekte udgangspunkt til et besøg på øen. Her kan du leje cykler ved Brummers Gaard eller golfvogne hos Aarøs Perle og måske besøge Årø Vingård og smage på de lokale, prisvindende vine. Du kan tage et slag parkgolf, eller se Galloway kvægene og besøge Aarø Galloway og Gårdbutik på den østlige side af øen.

Faciliteter i området:

Bålhytte: 250 m.
Toilet og bad: 100 m.
Strand: 50 m.
Kiosk: 50 m.
 
Address

Aarø 0

6100 Haderslev

Facilities

Drikkevand

Shelter

Grill

Toilet

Adgang til bad

Sidst opdateret af