Pamhule Skov

Tag en skøn tur i skoven

Pamhule Skov er den største af skovene i området. Navnet refererer til "skoven ved kløften" (hulen) i de kuperede bakker. 

Skoven var oprindeligt en løvskov, men i dag er omkring halvdelen af skoven bevokset med bøg, mens resten er bevokset med bl.a. eg, ask, og forskellige nåletræer. 

Dyrene i skoven

Skoven er en god lokalitet for fugle, og skoven er udlagt som et EF-fuglebeskyttelsesområde for skovfugle, for at beskytte fuglenes levesteder. Fugle du kan finde her indebærer bl.a. 

  • Hvepsevåge
  • Isfugl
  • Bjergvipstjert
  • Vandstær
  • Grønspætte
  • Flagspætte
  • Sortspætte 
  • Ravn

I skoven lever desuden ræv, grævling, egern og hare samt en stor bestand af rådyr. 

"Udsigten" er blandt de højest beliggende punkter i skoven og herfra er der udsigt over Hindemade og Haderslev Dam.

I det sydvestlige hjørne af skoven er rester af et lille voldsted, kaldet "ringvold". Det er en ringformet vold, ca. 65 meter i diameter. Hverken volden eller graven er intakt, men den sydøstlige del er bedst bevaret. 

Fra Pamhule Skov er det også muligt at besøge besøge Danmarks næststørste dyrehave, Haderslev Dam, Restaurant Damende, Christiansdal og Tørning Mølle, alt efter hvor langt du ønsker at cykle eller gå. 

Del denne side

Opdateret af:

VisitHaderslev bureau@visithaderslev.dk
 

Kontakt

Adresse

Pamhule Skov v/Haderslev
6100 Haderslev

Fakta

  • Faciliteter

    • Borde og bænke
    • Madpakkehus
    • Toilet
    • Afmærkede ruter
    • Naturvejlederture
  • Type

    • Skov

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.3951683114
Latitude : 55.225333665
} //-->