Sillerup Mølle

Sillerup Mølle er en vindmølle der ligger på en bakketop udenfor landsbyen Sillerup, ca 8 km norøst for Haderslev, i år 2009 havde den eksisteret i 150 år. Møllen er en af de største og bedst bevarede vindmøller i Danmark, og er stadig i drift. Den er udstyret med helt igennem orginalt værktøj og driftsmateriel.

Møllen har i sin lange levetid stort set ikke været genstand for ændringer, borset fra at der i 1927 blev installeret en Deutz diesel motor årg. 1914, som stadig er i drift. Møllen har været erhvervsaktiv som konsum- og erhvervsmølle fra 1859, hvor den blev bygget, til 1983, hvor sidste møller, Thomas Freese, døde. I perioden 1983 og frem til 1993 er møllen blevet restaureret og arbejder i dag som en "levende" og arbejdende mølle. Møllens gæster får her den enestående oplevelse, det er at se det gamle møllehåndværk i funktion. At se møllen - drevet af vinden eller den gamle motor- formale korn til mel og herefter blive til brød i møllens ovnhus, for derefter selv at smage på brødprodukterne, er en meget fin og helstøbt oplevelse.

Møllen med tilhørende staldbygninger, stuehus, have gårdsplads og et lille bagehus med en gammel stenovn, ejes i dag af Den selvejende institution Sillerup Mølle, som også står for driften med hjælp fra Støtteforeningen.

Møllen er åben stort set i alle weekender i hele sommerhalvåret. Alle indtægter og overskud går ubeskåret til bevarelsen af Sillerup Mølle, og al arbejdskraft er ulønnet. Møllen drives uden offentlig støtte.

Entré: DKK 10,-

Del denne side

Opdateret af:

VisitHaderslev bureau@visithaderslev.dk
 

Kontakt

Adresse

Sillerup Møllevej 35
6100 Haderslev

Telefon

+45 73545630

Mobiltelefon

+45 20445374

Fakta

  • Type

    • Mølle

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.5763329999
Latitude : 55.310573
} //-->