Disc Golf

Sporten Disc Golf er en hurtig voksende idrætsgren. I Haderslev er der blevet etableret to baner i naturskønne omgivelser. Alle kan være med uanset alder, køn og evne. Så tag en dyst der både kræver stor kraft og præcision.

Hvad er disc golf?
Generelt kan disc golf bedst betegnes som en afart af traditionel golf, hvor golfkøllen og golfkuglen erstattes med en specialdesignet frisbee - golfdiscen, og selve hullet erstattes med en specialdesignet disc golf kurv. Det gælder så om at kaste golfdiscen ned i kurven på færrest mulige kast.

Banerne i Haderslev

Der er to disc golf baner i Haderslev, henholdsvis Haderslev Disc Golf Bane, der ligger i Damparken og Kløften Disc Golf Bane, der ligger i Kløften. Begge baner er centralt placeret og har hver 6 huller med 2 teesteder pr. hul. Se de nøjagtige placeringer på kortet øverst på siden.

Regler for disc golf:

  •  Disc golf spilles som almindelig golf.
  • - Golfdiscen erstatter kølle og bold.
  • - Hullet erstattes af en disc golf kurv.
  • - Kast aldrig, når der er mennesker eller dyr inden for rækkevidde.
  • - Sørg altid for at have frit udsyn inden du kaster.
  • - Man spiller i grupper på max. 4 personer.
  • - Alle spillere kaster fra teestedet (start) mod disc golf kurven (hullet).
  • - Derefter kaster man videre fra, hvor golfdiscen er landet (forreste fod placeres, hvor golfdiscen ligger).
  • - Det er altid den spiller, der ligger længst fra kurven, der kaster først.
  • - Golfdiscen tælles som værende i hul, når den ligger i kurven eller hænger i kæderne. Den er ikke i hul, hvis den fx. ligger oven på kurven eller under kurven eller hvis den bare har rørt kurven.
  • - Lander golfdiscen i en sø, på en vej eller cykelsti, regnes den for “Out of Bounds”, spilleren noteres for et stafkast, og golfdiscen kastes fra, hvor den forlod banen.
  • - Antallet af kast skrives ned for hvert hul og lægges sammen.
  • - Vinderen er den spiller, der har brugt færrest kast på samtlige huller.


Del denne side

Disc Golf baner i Haderslev

Banen i Kløften

Disc golf klubben i Haderslev - Æ Disc Golf Klub 6100 - har stillet banekort og scorekort til rådighed:

Banekort

Scorekort

Lej udstyr

Hos VisitHaderslev kan man leje udstyr til discgolf.

Dette er ganske gratis, men man betaler et dipositum på 500kr pr. taske. Vi har to tasker med 4 sæt i hver taske, således kan man spille 4 personer mod hinanden eller 4 hold mod hinanden. 

Reserver din taske allerede nu ved at ringe på 7354 5630.

Banen i Damparken


Disc golf klubben i Haderslev - Æ Disc Golf Klub 6100 - har stillet banekort og scorekort til rådighed:

Banekort

Scorekort

Fiskeri i Haderslev

Fiskeri

Velkommen til Lillebælt - et spændende lystfiskerområde! Her har vi god plads til alle lystfiskere. Vores lange kyststrækning giver et spændende og varieret fiskeri uanset vejrforhold. Der er aldrig langt til en god fiskeoplevelse. 

} //-->